Nissen på loftet

Nu har vi boet her i dette hus i 12 år. Og i alle de år har jeg hver eneste jul lavet risengrød til nissen på loftet. Han skal jo have en tak for alle de pæne adventsgaver/kalendergaver, pigerne har fået hvert år. Og pigerne har med stor iver og nysgerighed fulgt med i processen. Vi finder en lille sød skål og putter risengrød, sukker, kanel og en smørklat i. Og selvfølgelig skal han også have en kop med nisseøl. Og så strør vi mel omkring det hele, så vi kan se, om han kommer, eller om det er en anden der spiser det (måske katten!).

Og så lister vi ned igen. Og næste morgen er det så altid spændende om risengrød og nisseøl er væk. Og det er det hvert år... Han er altid godt sulten og tørstig. Og også i år er det hele næsten væk. Og vi kan se på fodaftrykkene i melet, at det er HAM, der har været der.

Og hvis sandheden skal frem er det jo MIG (SCHYYYY!!!!!) der hver aften lister op på loftet. Fjerner det meste af grøden, og alt øllet. Og derefter laver fodaftryk med en kartoffel skåret ud som en træskosål.

Og jeg nyder de bemærkninger, der kommer fra pigerne, når de ser fodaftrykkene hvert år. Og bemærkningen fra MindsteDatter kom også i år. Da hun kunne se, at der var nogen, der havde gået rundt oppe på loftet, sagde hun med angst i stemmen: " Jeg vil ned igen". Barnetroen er stadig intakt. Godt at kunne tro på nissen.