Og i et forsøg på at hjælpe ham af med den akutte forvirringstilstand har sygeplejerskerne forsøgt med noget nyt. De har prøvet at køre en tur med ham i en kørestol. En speciel kørestol med plads til alle de maskiner og overvågningsapperater der er koblet på ham. Og han har været en tur udenfor. Han synes, at det var koldt, så de kørte ham hurtig ind igen. Men jeg spekulerer bare på, om det ikke er lidt dumt at køre udenfor med ham. Det er jo skidekoldt udenfor. Og manden har en lille lungebetændelse. Og han var ikke speciel vågen/stærk, da de kørte med ham, så han sad bare og hang i den der kørestol. Og om aftenen var det galt igen. Han forsøgte endnu engang at hive slangerne ud.
Men så her i tirsdags var der endelig gode nyheder. Lægerne vurderede, at han skulle ud af intensiv, og over på en anden afdeling. Og det går bare godt. Han skal godt nok stadig være indlagt i ca 14 dage. Men de snakker nu om, at han skal til Thisted sygehus efter påske. Og det betyder en times mindre bilkørsel pr vej for min mor. Og det har jo stor betydning. Lige nu kører hun 2 timer frem og to timer tilbage, når hun vel at mærke kører hjem til dem selv. Hvis hun bor hos min Farbror i brovst, kan hun nøjes med 25 min's kørsel. Min mor er ved at køre ned psysisk lige nu, så vi skal også passe på hende. Så det blir godt for hende med kortere køreture.
Jeg har lige talt i telefon med min far. :-) Og det er bare så vildt. Det havde jeg ikke troet for en uge siden, at jeg kom til så hurtig. Han har det godt. Han får fast føde nu. Han mener godt nok, at det er hårdt at tygge maden, for han er jo vant til sondemad. Lidt humor er der stadig i ham. :-)
Han har fået alle slangerne af på nær den i halsen, som giver ham medicin. Ellers er han af med slangerne i hånden og drænene i siden af kroppen (som tog væsken ved lungerne), så det er store fremskridt.
Og som en lille sidebemærkning er skoldkopperne på MindsteDatter også væk. Det går den rigtige vej igen. Super dejligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar