Jeg har haft en god dag i Aarhus. Jeg fik mulighed for at komme med en veninde op at køre til Aarhus. Hun skulle besøge kunder, og jeg kunne så shoppe imens. Og på vejen frem og tilbage fik vi lige vent verdenssituationen. Jeg fik shoppet et par ting til mig selv (jeg viser det lige senere). Men som billedet indikerer, så var jeg lige pludselig til RIVEGILDE i Salling. Jeg skulle bare på toilettet, men pludselig befandt jeg mig i et mylder af mennersker, der asede og maste og hev tøj ned fra hylderne i massevis. Det smittede en smule. Men jeg beherskede mig. Og fik fingerne i en køn lille cowboytop. Bagefter var jeg også i UNO, og her gjorde jeg også et kup. Jeg fandt nogle søde undertrøjskjoler. Og da jeg ikke kunne bestemme mig for farven: marineblå, turkis eller pink, sagde ekspidienten, at jeg kunne få 3 og betale for 2. Det var bare en deal, jeg kunne forholde mig til.
Efter all det oseri meldte sulten sig, og jeg mødtes med min veninde, som nu var færdig med at arbejde. Og vi sluttede dagen af med af en hyggelig frokost i det dejlige solskin ved Aarhus kanal. Det var lige det jeg trængte til.
Og endnu en fridag i morgen som skal gå med hygge sammen med MindsteDatter. Dejligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar