onsdag den 3. april 2013

Kjole til MindsteDatter...

Jeg har det sådan, at når jeg skal igang med et syprojekt, så kan jeg godt finde på at vælge noget stof og tilbehør, og så lader jeg det ligge på sybordet et stykke tid, inden jeg går igang med at sy. På den måde kan jeg nænne mig til sammensætningen, og jeg kan også gå og tænke over, om lige netop det jeg har sat sammen, nu også er pæn i længden. Og dette blåternede stof og det farverige neon pipingbånd fra BettyP, har nu lagt på sybordet i over en uge. Og pludselig i går fik jeg overskud til at klippe og sy. Jeg har set en meget sød kjole på pinterest, og jeg fik da også klippet mønsteret ud, men da jeg samenlignede mønsteret med andre af MindsteDatters kjoler, kunne jeg godt se, at den blev for lille med dette mønster. Så derfor fandt jeg på at bruge et andet mønster fra Stof & Stil, nemlig model nr. 63012 . Af ændringer har jeg givet nederdelen mere vidde end på Stof & Stil- mønsteret. Og så har jeg overført klappen fra pinterestmønsteret til mit eget mønster. Så alt i alt en god blanding af de to mønstre. Men resultatet er blevet godt.

 

Det delte forstykke, bagstykket og klappen er alle i dobbelt stof, og jeg har syet den koralneon pipingbånd ind imellem lagene. Ærmerne er i enkelt lag. og ligeledes med nederdelen. Jeg har syet elastik i ærmerne. Og nederdelen er lagt op med en 2 cm'ers sømrum.


Her er det nemt at se de fine tern i stoffet. Og den skrappe læser, kan nu også se at der mangler noget. Nemlig knapper. Men dem har jeg ikke på lager. Men jeg synes, at der skal neon knapper i koral på. Om det skal være 3 i hver side som på 'ide-kjolen' eller 4 i hver side. Det skal jeg lige tænke over. Jeg skal nok vise kjolen frem, når knapperne er syet i. De skal selvfølgelig købes hos BettyP.



Her kan du downloade kjolens mønster

Og sybeskrivelsen er her her og her.

7 kommentarer:

  1. Er M bare vildt meget til kjoler? Du laver altså mange søde :-) Påskekjolen er skøn ligesom denne blå kjole :-) Er selvfølgelig også selv hoppet med på lidt neon bølge hist og her. Pragtfuldt med knald på farverne :-) Thea er først nu begyndt at kræve kjole på hver dag, men jeg kommer aldrig til at synes at det er praktisk tøj i børnehave.... Hav en skøn dag :-)

    SvarSlet
  2. Wow siger jeg bare! Den er altså skøn - god idé med den klap...det er vist noget jeg skal prøve på et tidspunkt.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
  3. Så fin en kjole, lækker neondetalje

    SvarSlet
  4. Sikke da en skøn kjole - fedt du selv fik blandet mønstrene :-) Knapperne fra BettyP vil lige være prikken over i'et!
    Kh Line

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...