Viser opslag med etiketten Grannystripe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Grannystripe. Vis alle opslag

tirsdag den 7. september 2010

Puf nummer to - del 3


Jeg var ved at løbe tør for mine lækre farver til puffen. Så jeg måtte lige smutte i frokostpausen i går, og fik nye forsyninger købt hjem. Og da jeg kom hjem fra job, gik jeg i gang.

Jeg hækler og hækler. Og nu er jeg snart færdig med det store stykke til puffen. Og så mangler jeg "kun":
  • de to andre endestykker
  • kanten rundt om det hele = basisfarven på puffen
  • foerstoffet som skal være imellem puf og det hæklede
  • lukningen af puffen

Jeg har sat trykknapper i den anden puf jeg lavede i foråret. Og det må jeg erfare, ER en meget dårlig løsning. MindsteDatter ELSKER lyden, når trykknapperne hives op. Så jeg skal have fundet en ny lukning. Tænker på lynlåse. Tror det kunne være bedre. Men puha, så skal jeg til at pille alle de trykknapper af + sætte lynlåse i begge puffer = STORT arbejde. Så nu går jagten ind på lange lynlåse. Men som I kan se er den temmelig lang nu.... Nå jeg vil hækle, videre imens jeg ser "De unge mødre", "Singleliv" og "QTV". En god tv-aften.

tirsdag den 3. august 2010

Klar til puf nummer to.

Jeg har ledt og ledt nu siden i går efter denne side. Kunne huske at jeg havde læst en god vejledning i, hvordan man lavede Grannystripe tæpper. Men jeg kunne simpelhen ikke huske hvordan jeg skulle starte, så det blev pænt. Men tålmodighed er jo en dyd, og endelig sen i går aftes fandt jeg siden, så nu kan jeg kunne komme i gang. Fik også lavet et prototype i går, men den blev lidt for stor. Så nu skal jeg lige ha' målt op og ha' talt, og så er jeg klar til at hækle.
(Kan godt se at den er noget for stor, så det er lige en ommer...!)

Jeg er nemlig børnefri i 3 dage nu, og de skal bruges fornuftigt. Pigerne er sent til Mors på ferie hos Lille Bedstemor og -far. Så jeg nyder et par fridage (selvom jeg også savner dem en del).

Nu kan jeg komme i gang med at hækle betræk til min puf nummer to. Fik lavet betrækket til den første for nogle måneder siden. Og købte også masser af garn, så jeg kunne hækle den anden, men så gik jeg kold, for det tager LANG tid at hækle sådan et betræk.
(Puf nummer 1 - pæn ikk?)

(Puf nummer 2 - knap så pæn, selv om jeg ÆLSKER zebra-striber)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...