Jeg beundrer hende. Beundrer den måde hun fjerner sit hår fra sit ansigt, beundrer den måde hun står på, når hun fyrer den max af på scenen. Beundrer hendes rolige sjællandske stemme, når hun snakker imellem numrerne.
Hun var i gennemført Pocahontas stil. Indianer støvler med frynser, bælte omkring maven med perler og frynser, som havde to lange ender med fjer og perler på. Halskæde med fjer og perler. En anden halskæde med tænder. I håret havde hun røde totter og lidt flettet og lidt fjer. Og som armsmykker endnu flere perler og lædersnore. Bukserne var lyse cowboybukser med det amerikanse flag tryk på - selvfølgelig slidte og lasede. Hun startede med at have en hættetrøje (åben) og den fedste pelsvest på, men det smed hun hurtigt, og stod så i undertrøjebluse, så man rigtig kunne se alle hendes tato´es. Jooo jeg beundrede hende, imens jeg skrålede med på hendes sange.
Jeg stod HELT oppe foran, og kunne næsten mærke hendes ånde, og havde da også øjenkontakt med
hende flere gange (eller det bildte jeg mig ind at jeg havde). Og jeg har helt ondt i hals og nakke i dag, af at kigge op på hende...
Hun spillede min absolut yndlingssang "voodoo" og også en masse andre fee numre såsom"Sui sui", "Hel igen", "Den jeg elsker".
Til ekstra nummeret kom ind ind på scenen med et glas. Ikke med cognac og ikke med en dejlig kold øl. Men med dejlig varm the.... ! Typisk Sanne. Og så fyrede hun den af igen med bl.a. "Taxi" og to andre numre...
Og da Sanne takkede af for i dag, kom regnen... i smådryp... perfekt planlagt af vor Herre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar