I dag har vi været på udflugt. Vi har været på Højriis Slot på Mors og opklare et mordmyserium. Noget jeg læste om på en anden blog, og som jeg blev vildt inspireret af. Og tænkte "det skal vi da også prøve".
Kender du ikke stedet, så kan jeg kort fortælle, at det er et gammelt slot fra 1859, som ejerne har indrettet i gammel stil fra 1920'erne. Hvert år opdigter de en ny mordgåde, som de besøgende på slottet skal løse ved at være detektiver - som hjælp til at løse mordgåden får de udleveret en avis ved indgangen, som skal læses inden man går ind på slottet. Herefter skal mangå rundt på slottet og lede efter spor, læse hemmelige breve, finde mordvåbnet og lytte ved dørene...
Avisen blev læst i fællesskab og så var vi klar til at indtage slottet og gå på jagt efter diverse spor - vi skulle både finde ud af hvem morderen er, motivet til mordet samt finde en skjult skat...
Vi fandt mordet i Riddersalen, og så kunne detektivarbejdet ellers gå i gang...
Der var ingen levende skuespiller, imens vi var der, men kommer man i skolernes sommerferie går der ligeledes skuespillere rundt på slottet, i kælderen og i haven. Så måske skulle vi vælge at tage derover i denne periode til næste år. For sjov, uhyggeligt og spændende det var det!!
Der er også en hyggelig café, hvor man kan købe kaffe, kage og sandwich samt en lille butik med diverse brugskunst. Her sad vi bagefter og løste en detektivtest. For at få de sidste detaljer på plads måtte vi sende ÆldsteDatter og MellemsteDatter endnu en tur tilbage til slottet inden mordgåden var løst og vi stolt kunne hente en diplom i caféen!!!
Og så var vi mættet med oplevelser for den dag, og ville bare hjem. Men godt 10 km fra Højriis slot mente bilen noget andet. Koblingen stoppede med at virke. Og vi måtte have Falck til at køre os de sidste 25 km hjem. Heldigvis skete "ulykken" lige udenfor en brugsforening, så her kunne pigerne forsyne sig i de 1½time, vi måtte vente i regnen på hjælp. Men så kom Falck også - og vi kunne komme hjem.
Og nu er det så spændende i morgen, hvad dommen er på bilen. Enten er det koblingen, der er røget, eller også er det koblings/hjælpecylinderen. Og det er desværre i den dyre ende.... SUR R.. !!!
Hej Henny
SvarSletHvor skønt at I sådan kom afsted og at I - ligesom os - synes, at det er et fantastisk sted!! Konceptet er så genialt og gennemført, så for os er det et must med et besøg på Højriis Slot hvert år :)
Kh Tina
Hej Tina
SvarSletJa, jeg er ret sikker på at vi skal hjem til Mors en tur igen til næste år.
Og nu er jeg så heldig, at jeg stammer fra øen, og derfor har forældre og familie der, så måske kan vi slå to fluer med et smæk til næste år.