onsdag den 10. oktober 2018

Kjole med v-hals

Jeg har haft noget stof liggende i lang tid. Idéen var at det skulle bruges til en kjole. Og nu har jeg fundet det rette mønster. Et ganske simpelt mønster fra Stof & Stil. Nemlig 73015.
 
Jeg har jo ikke noget spisebord pt pga vores renovering, så alt mønsterklip foregår på gulvet, og det er ret hårdt at kravle rundt dernede. Men jeg fik det gjort, og nu er denne sag færdig. Og jeg er ganske tilfreds.
 
Den er lækker og blød at have på.
 
 




fredag den 5. oktober 2018

Hyggebukser

For mange år siden købte jeg et par billige hyggebukser i Bilka. Jeg tror jeg gav 60 kr for dem. Og jeg har været vildt glade for dem. De var med stor hængerøv - det er jeg jo ret glad for. Men det gik i stykker i skridtet. Jeg syede dem så lidt mindre i skridtet for at redde dem. Og denne proces har jeg nu gjort så mange gange at de ikke længere er så gode som da jeg købte dem. Og så begyndte jeg at lede efter nyt lækker blødt stof, så jeg kunne få nogle nye.
 
Det har jeg nu efter LANG tid fundet. Og så tegnede jeg mønsteret af fra de gamle bukser. Og NU har jeg endelig et par lækre nye hyggebukser.
 

Se de gamle bukser er endnu engang gået i stykker :-) Men nu har jeg nye - så pyt.

søndag den 30. september 2018

Nyt håndtag til lyserød taske

Det skal ikke være en hemmelig at denne taske har drillet. Da jeg første gang viste den frem, var den ikke helt færdig, selvom jeg gav udtryk for det. Jeg havde ikke hamret nitterne  på, dem som skulle holde hankene fast. Det ville ikke virke. De blev skæve, og det irriterede mig mega meget.

Så jeg forsøgte jeg, at kontakte Hobbii via mail to gange, men de svarede mig ikke. Så til sidst ringede jeg til dem. Og så fik jeg hjælp. Først svarede de mig, at nitterne skulle blive skæve, når jeg hamrede dem i. "Ej" svarede jeg dem så. "Det kan I eddermame ikke mene". Og så undersøgte pigen i røret det nærmere, fortalte mig, at de nitter jeg havde købt var i dårlig kvalitet (jeg undrer mig - hvorfor solgte I dem så!!!), og så ville hun pludselig godt hjælpe. Hun sendte nye nitter og nye håndtag uden beregning. De nitter hun nu sendte er fra Prym, og de er meget bedre. Og grunden til at jeg også fik nye håndtag var af den grund at nitterne i den gode kvalitet kun kunne fås i sølv, og de håndtag som jeg selv havde købt var med antique look, og nitterne fandtes ikke i denne farve.

Og nu er tasken bare fjong.







Tasken er en gave til min ældste datter som blev uddannet til social og sundhedshjælper - og hun elsker lyserødt.




Og nu har jeg så et sæt taskehåndtag i overskud. Måske jeg engang finde antique nitter, så jeg kan få brugt dem.

mandag den 24. september 2018

Bideringe til babydreng

Jeg har været på barselvisit. Og fik i denne anledning lavet lidt hæklet babyting til den lille babydreng. Nemlig tre forskellige bideringe. Opskriften på kaninbideringene fandt jeg hos Trolleungen. Bideringene er i to forskellige størrelser.

Den anden bidering er en opskrift fra Krea Deluxe.







 




 

onsdag den 19. september 2018

Ny jakke til mig

Jeg har tidliger lavet denne skønne jakke. Men trængte til en fornyelse. Jeg har denne gang brugt et jakkemønster fra Stof & Stil. Så derfor er ærmer anderledes end dem jeg havde i forvejen. Og ærmer er også lidt længre. Og det gør jo ikke noget, når jeg nu vil bruge den som overgangjakke og til fest.
 
Jakken er opsyet i mørk grå melange courtelle. der lille stykke bagpå er isoli - blomstret stof fra Stof & Stil. Foerstoffet er støvet pudder acetat. Indeni jakken er syningerne skjult med turkis 13mm skråbånd. Alle disse ting er købt i Stof &Stil. Jakken er kantet hele vejen rundt med rustrød 18 mm skråbånd, og der er to store trykknapper på 21 mm. Disse ting er også købt i Stof & Stil. 

Der er foer i ærmerne og i det øverste af jakken bagpå. Og foran er der lavet belægning. Som I kan se på billederne er der mange sydetaljer. Jakken som jeg har syet efter er en dyr mærkevare. Og nu har jeg endnu en - bare til meget billigere penge.  
 






fredag den 14. september 2018

Hæklet Rudolf

Min eks genbo har en lækker julebog med hæklede juleting i. Og i denne fandt jeg en Rudolf som jeg bare måtte lave. Men kors hvor har den drillet. Først kunne jeg ikke få benene til at stå, så kunne jeg ikke få hovedet holdt oppe. Så nu har jeg puttet granulat i ben, bagkrop, og piberenser mellem krop og hoved, og nu er det bedre. Men perfekt det er den altså ikke blevet. Men nu har jeg fået lavet det første julepynt. En skævbenet Rudolf :-)
 




tirsdag den 11. september 2018

Husflidsmesse besøg

Jeg har været til Kreativ messe i Viborg. Jeg var så heldig at komme der to gange på den samme weekend. Første gang var jeg der om fredagen, hvor jeg fandt en massen lækre ting at købe. Bl.a. fik jeg købt den lækre bog om Nordisk julepynt fra Kreadeluxe. Jeg fik også en masse garn til julepynt og til nogle bideringe til en drengebaby.

Ud over købte jeg materiale til et julekort. Min svigerinde har 'brokket' sig over at hun ikke fik julebrev sidste år. Men jeg følte ikke at der bliver sat pris på det store arbejde der er i at lave disse julebreve, så jeg droppede dem sidste år. Og hun savnede dem. Så i år har jeg bestemt mig for at glæde hende med julebrevet igen.
 
Anden dag jeg var på messen var jeg i selskab med min genbo. Her fik jeg købt et nyt mønster, to nøgler garn mere. Så nu har jeg lidt guf til lang tid. 
 

 
.

lørdag den 8. september 2018

Rouleau armbånd i smuk silke

Jeg havde lige en rest silke og tænkte at det skulle på armen. Så nu har jeg fået lavet en rouleau armbånd. Jeg har tidligere lavet disse, men det er godt nok flere år siden. Og denne er da bare skøn. Jeg satte en stor lilla knap på som lukning. 
 
Hvis I vil vide hvordan jeg gjorde har jeg også tidligere lavet en vejledning til dette. Den er her.
 




søndag den 19. august 2018

En lyserød lækker taske

Så fik jeg hæklet endnu en taske. Tasken er hæklet i et flot og tidsløst mønster i båndgarn.

Til denne har jeg valgt farven lyserød. Er vild med farven og har en datter som også elsker lyserødt. Måske det var noget for hende.

Der er brugt i  1 1/2 nøgle. Det færdige mål er 43 cm bred og 29 cm høj. Jeg har før lavet en taske i båndgarn. Men denne er ikke helt magen til. Jeg har nemlig valgt at på denne her skulle der læderhank på. Jeg har valgt læderhænk fra Hobbii. Den kan du finde HER.

Der er også en opskrift på en taske på Hobbii, men jeg har lavet lidt ændringer, så jeg har ikke fulgt den fuldstændigt. Fx er der jo læderbund på denne her, og efter forskellige tilretninger fordi jeg ikke kunne få den pæn, besluttede jeg mig for at gøre lidt på egen hånd. Og på denne måde fik jeg det pæneste resultat.

Jeg er nu ganske tilfreds.



fredag den 3. august 2018

Vertice United - sommersjalet.

Nu har jeg godt nok allerede lavet to Vertice United sjaler, men jeg synes, at den er så skøn at strikke, så jeg har altså lavet en mere. Denne gang lidt større, så den kan bruges som sjal over skulderne en skøn sommeraften.

Vertices Unite er den geometriske sjal udformet sjovt med flere former  og masser af farve. Hvert afsnit hentes og strikkes fra sidste afsnit eller arbejdet som det bliver sammenføjet med de andre stykker som et puslespil, så det er helt sømløst.  Hele vejen rundt på tørklædet strikkes der en  I-streng som en skarp kontur til det færdige sjal. 

Jeg har brugt Arwetta classic, Piratenwolle, Hedgehog fibres yarn og andet strømpegarn til sjalet.

Sektion 1: 95 gram Piratenwolle  i hvid, gul, orange og grøn mereret
Sektion 2: 50 gram lysenlå Arwetta classic 
Sektion 3: 29 gram Arwetta Classic fv 254 (laks) og 29 gram Arwetta Classic i fv  253 (stærk rød)
Sektion 4: 8 gram Hedgehog fibres fv Fool's Gold
Sektion 5: 40 gram strømpegarn fra Engleriet i glimmergul
Sektion 6: 40 gram Piratenwolle i gul, orange, pink, lyserød meleret

Kanten rundt: 12 gram Arwetta Classic i fv 145 (marineblåt).

Længden er 190 og på det bredeste stykke er den 60 cm. Og så er den ikke blokket endnu. Tænker den bliver lidt større så.









lørdag den 21. juli 2018

The dress shirt fra Merchant & Mills

 
Med alle de forskellige farver jeg har erhvervet mig i det bløde Musselin fra Stof & Stil, så må jeg engang i mellem lige tage mig sammen og få bikset en kjole sammen. Og lige pludselig faldt jeg over dette mønster. Og så måtte jeg jo afprøve det. Og valget faldt på det blå stof.
 
Kjolen er mega let at lave. Og fordi jeg så godt kan lide Rabens Saloner looket, så har jeg ændet lidt på mønsteret, så den får lidt stil af dette. Og jeg er ganske godt tilfreds.
 
Næste gang jeg skal lave den, vil jeg måske ændre halsen og sætte en krave i, for det tror jeg også kunne være flot.
 


mandag den 16. juli 2018

Karrygul kjole

Endnu en kjole i det lækre Musselin fra Stof & Stil.  Denne gang i et mønster jeg tidligere har brugt.
 
Mønsteret hedder: 22013 (desværre tror jeg, at jeg har haft mønsteret så længe nu, at det er udgået fra deres sortiement). Der er små bitte bisselæg på både skuldersøm og på begge skulderne. Der er 3 på hver skulder for og bag. Og der er 5 på ærmerne.
Foran på kjolen er der lavet en stolpe. Jeg tog udgangspunkt i en købt Rabens Saloner kjole og kopiede tetaljerne over på min kjole. Og i halsen er der lavet en flot afslutning med et stykke stof lavet om til skråbånd og sat på. 
 
 

fredag den 6. juli 2018

Endnu en Vertice United tørklæde

Og denne er skam også lavet af rester. Både rester af forskellige uldgarner og af mit Arwetta strømpegarn.

Sektion 1 er lavet af grøn og lyseblåt.
Sektion er lavet af gult og hvidt.
Sektion 3 er lavet af lyseblåt og orange indtil det slap op, og så er det lyserødt og bordeau.
Sektion 4 er lavet af turkis og lyseblåt.
Sektion 5 er lavet af mellemgrå og mørkegrå.
Sektion 6 er lavet ef mellemgrå og lysegrå.





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...