torsdag den 23. september 2010

Puf nummer to - del 4

Så er jeg endelig færdig med at hækle betrækket til puf nummer to.
Og endelig endelig kunne jeg begynde at gøre den helt færdig. Jeg havde bestilt stof og lynlåse til betrækket, og det kom med posten den anden dag. Jeg fik vasket det hvide stof, og fik klippet betræk til puffen.
Og så skulle lynlås og inderstof og betræk syes sammen.
Og jeg konkluderede at det var nemmest i hånden.
Så gæt hva jeg har lavet de sidste 3 aftener???? Syet og syet, så min stakkels finger er helt smadret og øm.
VUPTI...!!!

Og så er der jo lige den anden puf... hmm.... jeg er jo temmelig træt af MinsteDatter's yndlings lyd for tiden... Den lyder ca. sådan her: dak, dak, dak, dak, dak....... Og det er når hun hiver alle trykknapperne op på den anden puf. Så nu skal alle de mange trykknapper pilles af, og jeg skal have syet et par lynlåse i denne.
Og der er faktisk mange trykknapper der skal fjernes, så jeg kommer IKKE til at kede mig i morgen heller... JUBIIII !! (læs: ØV!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...