onsdag den 29. september 2010

Retro huer

MindsteDatter er desværre syg igen. Denne gang har hun fået den medieomtalte kolde lungebetændelse. Så jeg har valgt at tage en omsorgsdag i dag, og er hjemme ved hende. Hun hoster godt nok en del, og jeg kan godt mærke, at hun ikke er helt på toppen endnu. Jeg satser på, at hun er i bedring i morgen, for nu har hun fået pencilin siden mandag.
Men fordi jeg nu skulle være hjemme, har jeg fået tid til at se på de sysager der drillede mig i søndags. Og imens hun nu sover, har jeg fået syet disse søde vinterhuer. De er EG-model, og jeg har rettet mønsteret lidt til i øreflaplængde.
De er lavet i turkis babyfløjl med et midterstykke af brunt 70'er stof med orange blomster. Pyntet med turkis  bånd med prikker, hvidt bånd med røde blomster samt sølv zigzag bånd. Og så har jeg kantet med orange skråbånd. Indvendigt er huen foret med lækker blødt cremehvidt bomuldsfleece. Størrelsen er en 48 cm. Jeg har syet to af slagsen, og denne ene er til MindsteDatter, og den anden er sat til salg her på min Amio-shop.

Hvis den bliver solgt hurtigt, vil jeg prøve at sy nogle flere i andre farver og størrelser. Måske efter efterspørgsel.

2 kommentarer:

  1. hej Henny, faldt over din blog og vil lige sige hej og held og lykke. håber din datter bliver rask og glad for hatten...

    SvarSlet
  2. Hejsa. Tak.
    Min datter er heldigvis rask igen. Hun fik kold lungebetændelse, og var syg i en uge. Hård omgang.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...