Hjerte på spil # 2

(Billedet er taget på Ålborg sygehus. Mærkelig skulptur synes jeg. Den sætter gang i de negative tanker synes jeg. Og ting på et sygehus skal da helst være positive.)

Nu har min far været på intensiv siden fredag. Og han er der stadig. Lige nu prøver sygeplejerskerne at overtale mor til at tage hjem en tur og sove i egen seng. Men det er en køretur på 2 timer hver vej, så hun kører ikke før end, at hun er helt sikker på, at det går an. Jeg er ikke deroppe nu. Jeg tog hjem søndag aften, da min bror kom i stedet for. Og da var jeg så træt, at jeg slet ikke kunne hænge sammen. Jeg havde sammenlagt fået 7 timers søvn i de to dage, jeg havde været der.
Min far er en smule i bedring. Og vi har nu fået en forklaring på, hvad der skete under operation nr 2. Han fik hjertestop på stuen, og lægerne var nødt til at lukke ham op og give hjertet direkte massage for at redde ham. Så han kom i infektionsfare, for der er ikke sterilt på stuen. Og de kørte ham så ned på operationsstuen, og opererede ham i 2 ½ time.

Lørdag tog de sovemedecinet fra ham, og han kunne lige så stille vågne op. Og det gik meget godt. Senere samme dag tog de respiratoren fra ham, og det klarede han også godt. Og han kunne begynde at snakke lidt. Til at begynde med sagde han kun JA og NEJ, og andre små sætninger. Og han spurgte tit om de samme ting igen og igen. Bl.a " Er jeg blevet opereret?", "Hvor er jeg ?", "Hvad dag er det i dag?", "Jeg er så satans tørstig". Han fik også fjernet drænet med insulinet, som han fik ind i den ene hånd. Så nu kunne han begynde at bruge den hånd lidt.

Søndag tog den den ballon som har hjulpet hjertet ud af ham. Ballonen var koblet til en maskine. Og ballonens funktion var også at forhindre at han kunne få hjertestop igen. Kl. 9 om formiddagen skruede de ned for den, og kl. 15 kunne de se at han kunne undvære den. Idet han fik den ud kunne han også begynde at bøje benene, og slappe mere af. Førhen skulle han ligge helt stift med begge ben, ellers gik maskinerne igang med at bippe og larme. Og han sov for første gang siden operationen. Altså for to dage siden.
Han begyndte selv at drikke af glas med sugerør. Han fik også lært at holde sig for brystkassen, når han skulle hoste. Førhen var der en sygeplejeske henne og hjælpe med dette i hele tiden. Han hostede meget slim op. Han kunne begynde at sige sætninger. Men stadigvæk spørger han om det samme igen og igen. Lægerne siger, at hans korttidshukommelse har taget skade. Men at han med tiden vil kunne træne den op. Nu spiser han yoghurt og energidrikke.

Mandag har de fjernet slangerne, der gik ind til hjertet og samlede blodet op. Og de fik ham scannet, og de kunne se, at der er en begyndende lungebetændelse på vej !!! Lige det vi manglede. Men min bror fortalte også, at far havde sagt en joke. Så han er da i bedring. Og at han senere på dagen godt kunne huske, at han var blevet scannet om formiddagen. Og det tyder jo på, at korttidshukommelsen fungere på nogle områder.
Far er blevet scannet igen i dag, og umiddelbart kan lægerne se, at den ene omkørsel ikke fungere efter hensigten. Men hvad det betyder fremadsigtet har jeg ikke styr på pt. Men jeg skulle igen engang bare af med mine tanker og have det skrevet ned. Livet er famne hårdt lige pt !!!