Hjerte på spil

Hvor er det skræmmende at tænke på, at der er ingen, der er udødelig. Og at der kommer en dag, hvor vi skal sige farvel til ens forældre. Jeg krydser alt og håber på, at denne dag ikke er kommet endnu for mig. Lige nu sidder jeg på intensiv hjerteafdeling på Ålborg sygehus. Det er midt nat, og alle de andre sover. På nær de dygtige læger og sygeplejesker der passer på min Far. Min altid super stærke og stædige Far. Han har fået en 3 dobbelt by-pas i dag. Han er den mand, der aldrig har fejlet noget. Den mand der først tog til lægen, når armen næsten var faldet af. Den mand der skal passe på min Mor, når hun har været syg. Nu ligger han der med slanger stukket ind i kroppen alle mulige steder. Koblet til maskiner, der holder øje med alt indeni ham. Han fik en blodprop i hjertet for 14 dage siden. Men han tog først til læge med det i mandags, for han skulle jo først lige selv finde ud, hvad der var galt. Og han blev selvfølgelig straks indlagt på Thisted sygehus. Mandag aften blev han så overført til Ålborg sygehus, hvor de ville undersøge ham nærmere, og evt give ham en ballonudvidelse. Men desværre viste det sig, at det ikke kunne gøre det. Og at der skulle langt mere til. Meningen var så, at vente til i næste uge, for så var vi længere væk fra blodproppen tidsmæssigt. Så fik vi en tid til lørdag. For de turde pludselig ikke vente til i næste uge. Og lige pludselig blev det fremrykken til fredag middag. Min Mor var på vej, og hun nåede lige at sige "på gensyn", inden de suste afsted med ham. Operationen tog små 4 timer, og alt gik over forventning, og han kom op fra operationsbordet omkring kl 16. Men pludselig vente det, og han måtte under kniven igen. Og vi blev kaldt herop alle sammen. Han kom ud fra operationsbordet for nu 6 timer siden. Og han er på intensiv, og skal være der indtil han er stabil(klokken er nu 03.45). Og jeg sidder ved min Mor, der prøver at sove. Hun har mere brug for det end jeg.

Jeg plejer normaltvis ikke at være så privat på min blog, men kan mærke, at jeg er nødt til at lette mit hjerte. Nu vil jeg gerne, at tiden går hurtig så min dejlige Far, kan komme ud af krisen, og vi kan begynde at se fremad igen.