fredag den 9. marts 2012

Mine jobs

I går fortalte jeg, at jeg har fået job. Ja faktisk har jeg fået to små jobs. Og jeg må da helre fortælle lidt om, hvad det går ud på.
Jeg har gået ledig siden januar 2010. Har arbejdet indenfor tekstilbranchen i mange mange år. Ja, rent faktisk er det nok det eneste jeg har prøvet. Og da jeg nu alligevel skulle sendes ud i aktiviering, kunne jeg jo ligeså godt udforske mig selv, og afprøve nye grænser. Så jeg har prøvet at være indenfor et helt andet område. Nemlig de udviklingshæmmede af forskellige karakter. Først et bosted med udviklingshæmmede - et sted som jeg var ret glad for at være. Dernæst prøvede jeg at være i et værested for autister. Og til sidst et aktivitetshus for udvilkingshæmmede. Og disse steder har været medtil, at jeg nu har fået et job som tilkaldervikar på et kollegium for autister. Tilkalderjob betyder jo, at jeg ikke helt kan regne med timerne. Men jeg har fået en masse arbejdstimer i min kalender. Og det er bare dejligt. Og hvis vi kan finde ud af det i fællesskab, bliver jeg deres faste vikar. Og så kommer der endnu flere timer i kalenderen. Dejligt.
Jeg var på job torsdag eftermiddag/aften, og fik snuset lidt til huset. Og jeg tror godt, at jeg kan finde mig i det. Autister har jo noget med tider og faste planer og rutiner, som helst skal overholdes. Og det skal nok falde i hak i min ordensverden. Nu får vi at se.


Og for at det ikke skal være løgn, har jeg fået endnu et lille job. Jeg er blevet støtteperson for en ung pige, som skal have lidt hjælp fra morgenen af. Det drejer sig om ca en time hver dag. Og det skal jeg begynde med fra tirsdag i næste uge. Denne opgave er jeg lidt spændt på. Og jeg må se om jeg formår at hjælpe hende. Men det er en udfordring for mig. Pt jeg kan kun vokse med opgaven.


Og så kan jeg glædes over, at jeg tør springe ud i noget nyt. Og at der er nogen, der har brug for mig igen.

Og om ganske kort tid fylder jeg år. Jeg bliver 44. 4 er mit lykketal. Og med to 4-taller kan det da kun blive et godt år. Jeg kan mærke, at det allerede er begyndt.

Eneste minus i programmet er, at jeg jo stadig får supplerende dagpenge. Så opgaverne med at klikke på min jobside hver 7. dag og skrive to ansøninger hver uge slipper jeg ikke for.

4 kommentarer:

  1. Held og lykke med det hele :-)

    SvarSlet
  2. Hold da op du bare springer ud i det.. Det er så skønt at høre om nogen der tør.. jeg arbejder dagligt med en masse som IKKE tør - så sikke en solstråle historie.. Og velkommen i 44 klubben.. tiden kommer osse til mig - men først til sommer jow jow - men 43 lyder bedre i min optik ha ha..
    pøj pøj med de nye jobs..
    KH Iben (pædagog)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Iben. Ja, nogle gange skal man udforske sig selv. Og tiden er inde til at jeg gør det nu. :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...